• Home
  • Nyheder
  • Hjem (til Skovbakken) til jul

Hjem (til Skovbakken) til jul

December 21, 2011 af Stephan Nielsen under Senior

I skæret fra kalenderlyset læste jeg den anden aften en artikel, hvor forfatteren diskuterer begrebet ”hjem til jul”. Her beskriver hun, hvordan hendes to egne voksne børn glæder sig til at komme hjem til vaniljekransebagning, kirkegang og tegnefilm i den gamle sækkestol. Med andre ord: De voksne børn skal hjem til traditioner og sammenhold.    

Som forfatteren skriver: ”Hjem betyder så meget for, hvem vi er, og hvordan vi har det. Vi har brug for hjem, for det minder os om, hvem vi er, om vores rødder, samtidig med at det afspejler vores værdier, håb og drømme.”

De fleste af os skal hjem til jul, men inden julefreden rigtigt kunne sænke sig, og vi kan gå omkring juletræet i Esbjerg, sætte tænderne i anden i Holstebro eller løsne gavebåndet i Aalborg, var vi til julefrokost i Skovbakken. Hele 74 spillere valgte i lørdags at deltage i denne tradition. Vi er her en del af et sammenhold og en klubfølelse, som ikke findes andre steder.

Måske kan Skovbakken også ses lidt som et ”hjem”, ligesom det hjem vi skal hjem til, når ketsjeren holder juleferie, og tømmermændene er skyllet væk med rigelige mængder cola. For ligesom vores eget hjem har vi brug for Skovbakken, da det betyder meget for, hvem vi er, og hvordan vi har det.

Skovbakken er et ”hjem” med traditioner og sammenhold, og jeg er sikker på, det er grunden til, at ingen ville gå glip af julefrokosten. Så i lørdags tog vi for en stund hjem til jul, hvor shoot out med henholdsvis Asti og Citrus erstattede kirkegang, vaniljekranse og tegnefilm.        

Kommentarer:

Efterlad et svar

(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.

Søg på sitet