• Home
  • Nyheder
  • Sejr til 1. holdet over Lillerød

Sejr til 1. holdet over Lillerød

December 12, 2016 af Jesper Kamp Jensen under Senior

Skovbakken 1 fik sæsonens første sejr efter en nervepirrende kamp mod Lillerød.



I weekenden fik 1. holdet sæsonens første sejr efter en spændende kamp mod Lillerød.
Efter en holdkamp på næste 4 timer endte det med en 7-6 sejr til Skovbakken. Undervejs vippede kampen dog lidt frem og tilbage. Lillerød bragte sig foran 4-1 med sejre til bl.a. den tredobbelte All England vinder Tine Baun. Herefter svarede Skovbakkens herresingler igen og udlignede til 4-4. Damedoublerne blev delt, så inden herredoublerne var stillingen helt lige med 5-5.
Doublerne startede rigtig lovende med at vinde 1. sæt i alle tre kampe, men alle kampene vippede tilbage til Lillerød som vandt 2. sæt i alle tre. Heldigvis fik vi dog til sidst vundet en enkelt double mere, og sikrede sejren til Skovbakken!

Pointene var meget tiltrængte i bunden af 2. division og inden sidste runde af grundspillet er der spænding for alle pengene!
Pointene i bunden af stillingen er:
Kolding BK    8
Ikast 2          7
Odense 2      6
Skovbakken  5
Viby J.           4

Det betyder, at vi i princippet kan ende på alt fra 5 til 8 pladsen, men vi håber selvfølgelig på at få så mange point med over i slutspillet som muligt.

 

De resterende hold skal selvfølgelig også nævnes i en weekend, hvor de første 5 hold henter 12 ud af 15 point i den forgangne runde.

Viby J. 2 - Skovbakken 2                     4-9
Skovbakken 3 - Gug 2                        13-0
Skovbakken 4 - Århus Akademisk (O) 6-7
Skovbakken 5 - Vejlby Risskov           10-1

Derfor var det med god samvittighed, at der kunne holdes julefrokost efter holdkampene i lørdags.


Kommentarer:

Efterlad et svar



(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.



Søg på sitet