• Home
  • Nyheder
  • Skovbakkens succesfulde sæson

Skovbakkens succesfulde sæson

May 6, 2012 af Stephan Nielsen under Senior

Sæsonens sidste smash er slået i gulvet, og kigge væk-finten har snydt den sidste modstander. Skovbakkens fem seniorhold har spillet sæsonens sidste holdkampe og kan nu gå på velfortjent sommerferie efter en yderst succesfuld sæson. Fire hold bevarede pladserne i deres respektive rækker, samtidig med at 4. holdet sikrede sig oprykning til danmarksserien.



1. holdet

Skovbakkens 1. hold har spillet en flot sæson og indfriede allerede efter grundspillet sæsonens helt store mål om at blive i 2. division. De fire efterfølgende opgør i oprykningsspillet til 1. division bød på opgør mod skræmmende modstandere som Hvidovre, KBK København, Greve 2 og Holbæk. Her kan holdet specielt se tilbage på lørdag d. 10. marts, hvor holdet i egen hule vandt 8-5 over et stjernespækket Greve-hold, som blandt andet havde spillere som Jens Eriksen, Rune Ulsig og Nanna Brosolat på holdkortet.

 

2. holdet 

Gennem hele sæsonen har 2. holdet kæmpet for at undgå nedrykning, og det lykkedes for holdet at blive i 3. division. Da grundspillet var færdigspillet, fik det hårdt kæmpende og meget uheldige hold kun to point med over i nedrykningsspillet. Det så sort ud, men med fire sejre i nedrykningsspillet viste holdet, hvorfor det fortjener en sæson mere i 3. division.

 

3. holdet

Lutter sejre var, hvad 3. holdet kunne prale af efter grundspillet. Holdet tog derfor maximumpoint med over i oprykningsspillet – velvidende at holdet kun kunne rykke op, hvis 2. holdet rykkede ned. Her blev det hurtigt klart, at Ikast tog den ene oprykningsplads, mens kampen om den anden blev et opgør mellem Vejlby IK og Skovbakken. Til trods for en sejr over Vejlby IK på 7-6, sluttede de to hold a point og med en bedre kampscore snuppede Vejlby IK oprykningspladsen. Skovbakken kunne under alle omstændigheder ikke være rykket op, da 2. holdet selv klarede skærene.

 

4. holdet

Skovbakkens 4. hold står for sæsonens eneste oprykning og rykker op i danmarksserien. Holdet var helt suverænt i grundspillet, og i den meget tætte slutspilspulje blev det kun til to knebne nederlag på 7-6 til Horsens og Varde. Til trods for at holdet satte point til vinder holdet puljen foran Christiansbjerg og Vejen, som rykker med op i danmarksserien.

 

5. holdet  

For første gang skulle 5. holdet prøve kræfter med kval-rækken, og det var derfor imponerende, at holdet allerede efter grundspillet havde sikret sig en sæson mere i denne række. Holdet endte på en flot tredjeplads i puljen efter sejre over blandt andet Vejle, Vejlby-Risskov 2 og Vejlby IK 2.  I oprykningsspillet fik holdet det som ventet svært, og det blev derfor også til 4 nederlag.


Kommentarer:

Efterlad et svar



(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.



Søg på sitet