• Home
  • Nyheder
  • Status quo for seniorholdene

Status quo for seniorholdene

March 31, 2015 af Jesper Kamp Jensen under Senior

Alle Skovbakkens senior hold skal i næste sæson spille i samme række, som de har gjort i den netop afsluttede sæson.



Sæsonen er afsluttet i holdkampsregi for seniorafdelingen, og det endte med status quo for alle holdene.

 

Skovbakken 1:

Slutter grundspillet i 2. division på en 3. plads, og fik dermed lov til at prøve kræfter i oprykningskampen til 1. division, hvor det endte med en enkelt sejr og 4 point. Selvom om det ligner, at det er langt fra en oprykning, så betyder regler om antallet af 2. hold, der må være i 1. division reelt, at vi ikke var så langt fra at komme med op.

 

Skovbakken 2:

Slutter grundspillet i 3. division på en 5. plads, og havde maksimum point med over i nedrykningsspillet, men meget tæt pulje gjorde, at der var spænding til allersidste runde, hvor Svendborg blev besøgt og heldigvis blev alle tre point taget med hjem til Bakken mens Svendborg måtte ud i en ekstra kamp for overlevelse. Som det ses på billedet var det naturligvis hold og træner lettet efter sejren.

 

Skovbakken 3:

Slutter grundspillet i Danmarksserien på en 2. plads, og skulle sørge for at komme i betragtning til en oprykning, hvis det skulle gå helt galt for 2. holdet - det blev som skrevet ovenfor aldrig aktuelt at 3. holdet skulle "redde" 2. holdet, men ved at slutte på 2. pladsen i oprykningsspillet havde de muligheden for at spille en oprykningskamp, som dog ikke blev nødvendig.

 

Skovbakken 4:

Slutter grundspillet i Danmarksserien på en 6. plads, og havde dermed et svært udgangspunkt for at få endnu en sæson i Danmarksserien. Der var spædning helt til sidste kamp i holdkampen mod Esbjerg, hvor vi fik et enkelt point med hjem, hvilket viste sig at være nok til at klare skærene da de andre resultater i puljen flaskede sig til vores fordel, og vi sluttede derfor på en 3. plads i nedrykningspillet, lige over stregen til den ekstra kvalifikationskamp.

 

Skovbakken 5:

Slutter grundspillet i Serie 1 på en 3. plads, og da det ene hold over dem i grundspillet ikke kunne rykke op (regler om trækning af hold), var der reelt muligheder for en oprykning. Det viste sig dog, at vi ikke helt havde det, der skulle til for at få oprykningen i hus. Som det sidste hold i rækken er 5. holdet naturligvis hårdt ramt af afbud op igennem holdene, og det viste sig også i år, hvor flere kvinder i lykkelige omstændigheder og andre afbud gjorde holdet meget sårbart.

 

 

Sæsonen ender derfor med status quo i forhold til ved sæsonstart, men der er dog grund til optimisme i næste sæson, hvor vi har fået tilknyttet Morten Hemmersam for endnu en sæson, og med den gode træning er det ikke umuligt at forestille sig, at den gode træning kan udmynte sig i en enkelt oprykning.

 

Vi er mange spillere i seniorafdelingen, men vil gerne være flere både i toppen og på bredden, så del gerne budskabet, hvis du kender nogen, der er glad for fjerbolde og vil være en del af et unikt socialt sammenhold.


Kommentarer:

Efterlad et svar



(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.



Søg på sitet