Sidste runde i grundspillet

January 11, 2012 af Stephan Nielsen under Senior

Efter firedobbelt hjemmekamp og et brag af en julefrokost med hele 74 deltagere har Skovbakkens fem seniorhold genoptaget den hårde træning og er netop nu ved at finpudse formen til sidste runde i grundspillet, som finder sted lørdag den 14. januar. Her snører alle fem seniorhold skoene og fylder drikkedunkene op, når de begiver sig ud i det ganske land.



1. holdet tager turen til Odense, mens 2. og 3. holdet drager i samlet flok til Brønderslev. Samtidig sætter 4. holdet kursen syd på og indtager hallen i Haderslev, mens 5. holdet får Bloms drømmekage for sig selv, når de som eneste hold spiller hjemme i Annexen og her byder velkommen til Vejlby IK. Som altid går vi efter fem sejre, og det vil uden tvivl være fantastik, hvis vi kan følge op på den store succes fra sidste runde, hvor det blev til sejre over hele linjen.

Kampen mellem 1. holdet og Odense er et opgør mellem rækkens nummer 3 og 2, og Skovbakken kan med en sejr slutte et flot grundspil af som nummer 3 i puljen og dermed indfri målet om en sæson mere i 2. division. Længere nord på gæster både 2. og 3. holdet Brønderslev. 2. holdet møder puljens tophold, mens 3. holdet selv ligger nummer et og møder det næstsidste hold i tabellen. Særligt for 2. holdet har pointene stor betydning for deres placering i slutspillet. Men selvom 3. holdet er sikker på at vinde puljen, vil holdet gøre alt for at bevise, at holdet er værdigt til denne placering.

Ligesom 3. holdet ligger 4. holdet på førstepladsen i puljen, og med en sejr over Haderslev tager holdet maksimum point med over i slutspillet. 5. holdet har ligeledes placeret sig i den øverste halvdel af tabellen, og denne placering skal gerne være cementeret efter mødet med Vejlby IK, som ligger i den nederste halvdel. Over hele linjen er der tale om utroligt spændende opgør, som har afgør, hvor mange point holdene tager med over i slutspillet. God kamp til alle!  


Kommentarer:

Efterlad et svar



(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.



Søg på sitet