Skovbakken

Skovbakken Badminton er en klub med ca. 400 medlemmer. Vi tilbyder sportslige og sociale oplevelser i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til elite, børn og motionister på mange niveauer. Vi er en klub med mange aktiviteter for alle medlemsgrupper.

Spillesteder

  • Annexhallen
    Bethesdavej 29
    8200 Aarhus N.      annexhallen1@gmail.com
  • Vestereng IdrætsZone
    Paludan Müllers Vej 110
    8200 Aarhus N

Events

Ingen kommende arrangementer

Nyheder

Motionsafdelingen

Er du motionist - altså en, der ønsker at spille badminton på et niveau under de bedste? Så har vi flere tilbud til dig her under "Motion". Klik på de forskellige områder og bliv klogere på dine muligheder. Du er lige velkommen, om du ønsker at leje en bane - eller du måske vil være en del af en gruppe i vores store succes: Gruppespil. 

Velkommen i Skovbakken.

Vi er nu på facebook.

 

Seniorafdelingen

I seniorafdelingen i Skovbakken Badminton er der plads til alle. Både socialt og badmintonmæssigt. For os er det afgørende, at man kan komme, som man er, og at man føler sig tryg blandt sine klubkammerater og i det miljø, vi som badmintonklub faciliterer. Uanset dit niveau på badmintonbanen. Derfor gør vi meget i seniorafdelingen for at ryste vores forskellige træningstrupper sammen og skabe et sammenhængende fællesskab. Det sker blandt andet ved fællesspisninger efter holdkampe, træningslejr i starten af sæsonen, julefrokost, klubmesterskab med tilhørende afslutningsfest og meget, meget andet. Vi er en klub, hvor vi hjælper hinanden, og hvor alle har et ansvar i at få tingene til at fungere og hænge sammen. For det er sådan, et foreningsliv ånder bedst. 

 

Ungdomsafdelingen

I Skovbakken Badminton har vi en målsætning om, at vi gerne vil lære ungdomsspillere at blive dygtige til badminton samtidig med, at de har det sjovt. Det er glæden, der driver værket. Vi håber de som voksne vil fortsætte i klubben - enten som turnerings- eller som gruppespillere. 


Rigtig god fornøjelse 😊
Ungdomsafdelingen 

Vores sponsorer