Generelle informationer

I seniorafdelingen i Skovbakken Badminton er der plads til alle. Både socialt og badmintonmæssigt. For os er det afgørende, at man kan komme, som man er, og at man føler sig tryg blandt sine klubkammerater og i det miljø, vi som badmintonklub faciliterer. Uanset dit niveau på badmintonbanen. Derfor gør vi meget i seniorafdelingen for at ryste vores forskellige træningstrupper sammen og skabe et sammenhængende fællesskab. Det sker blandt andet ved fællesspisninger efter holdkampe, træningslejr i starten af sæsonen, julefrokost, klubmesterskab med tilhørende afslutningsfest og meget, meget andet.Vi er en klub, hvor vi hjælper hinanden, og hvor alle har et ansvar i at få tingene til at fungere og hænge sammen. For det er sådan, et foreningsliv ånder bedst. Du kan følge med på vores Instagram, som vi opdaterer med spillerprofiler, billeder og videoer fra holdkampe på hjemmebane og udebane, og så giver vi et indblik i vores unikke fællesskab: https://www.instagram.com/skovbakken_badminton/

 

Turneringshold

Vores turneringshold er fordelt således:

1. holdet spiller 3. division.

2. holdet spiller Danmarksserie.

3. holdet spiller Danmarksserie

4. holdet spiller Kredsserie

Resultater, stilling mv. kan alt samme findes på www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling

Spillerne er fordelt på tre forskellige trupper i seniorafdelingen. 1. truppen, 2. truppen og 3. truppen. Og der er plads til flere. 1. truppen og 2. truppen trænes af Andreas Bjerring, mens 3. truppen trænes af Stig Holt Bøgh.Træningstiderne ligger mandag og torsdag. Vi spiller desuden i den gode, gamle Annexhallen på Bethesdavej 29 i Aarhus N.

 

Træning og træningstider

Skovbakken Badminton har i øjeblikket fire turneringshold, som spænder fra 3. division til Kredsserie. Spillerne er fordelt på tre forskellige trupper, og trænerteamet har besluttet at lave et buffersystem, hvor spillerne i bunden af en trup nogle gange træner med truppen under, ligesom spillerne i toppen af en trup indimellem træner med truppen over. Dette system funger såvel mellem 1. og 2. truppen som mellem 2. og 3. truppen. Håbet er at skabe en effektiv og konkurrencepræget træning, men det betyder også, at du som spiller skal være opmærksom på dine træningstider. Det sker i systemet WePlan, som du får en introduktion til. Det er også her, du skal melde afbud til træning og holdkampe. 

Følgende træningstider er gældende for sæsonen 2022/2023:

1. truppen

Mandag kl. 19.30 - 21.15  

Torsdag kl. 20.30 - 22.30

2. truppen

Mandag kl. 21.15 - 23.00

Torsdag kl. 18.30 - 20.30

3. truppen

Mandag kl. 18.00 - 19.30

Torsdag kl. 17.00 - 18.30

Der kan arrangeres ekstra træning for seniorspillere om onsdagen, da der er mulighed for disponibel træningstid fra klokken 21.00-23.00.

 

Trænere

Andreas Bjerring, asbjerring@gmail.com og tlf. 50702521 - Ansvarlig for træningen på 1. truppen og 2. truppen. Det er også ham, der udtager holdene til holdkampe. Han spiller også selv indimellem, og i mange år har han spillet i Højbjerg Badminton Klub.

Stig Holt Bøgh - Ansvarlig for træningen på 3. truppen.

 

Kontakt og kontingent

Har du lyst til at spille badminton i Skovbakken Badminton, kan du henvende dig til Astrid Krogh Sørensen på astrid-krogh@hotmail.com. 

 

1. og 2. truppen

Kontingentet er gældende for en sæson fra 1. august 2023 - 30. juni 2024

Prisen for en hel sæson: 3.200 kr

3. truppen

3. truppen har mindre haltid end 1. truppen og 2. truppen, hvilket gør prisen lidt lavere.

Prisen for en hel sæson: 2.500 kr

 

Sen sæsonstart eller halve sæsoner

Vi er selvfølgelig retfærdige omkring kontingentet i Skovbakken Badminton. Nedsat kontingent betales, hvis man ønsker at spille en halv sæson, eller hvis man først starter sin sæson halvvejs inde i sæsonen. Dog kan vi ikke tilbyde specielle priser på kontingentet, hvis du f.eks. starter tre måneder inde i sæsonen.  Prisen herpå er to tredjedele af den fulde kontingentpris. Nedsat kontingent er derudover gældende, hvis man ønsker at træne én dag i ugen, og her er valg af træningsdag bindende. Du kan altså ikke træne mandag den ene uge og torsdag den anden uge. Prisen på én ugentlig træning er ligeledes to tredjedele af den fulde kontingentpris. 

 

Licens til Badminton Danmark

Det forventes, at alle spillere er til rådighed til at spille holdturnering, og i den forbindelse kan der forekomme en ekstraudgift i form af licens til Badminton Danmark. Det er et mellemværende mellem den enkelte spiller og Badminton Danmark; men klubben har ansvaret for, at alle spillere betaler. Licenser betales enten på Badmintonplayer.dk eller til klubben efter opkrævning fra Badminton Danmark.

 

Hvem skal betale licens?
1. U15-U19 spillere, der er aktive i sæsonen, og spiller mindst en individuel turnering i en E-rækken. Regiet er underordnet.


2. Seniorer, der er deltager i Elite-turneringer eller spillet 2 holdturneringskampe i Danmarksserien eller højere betaler A licens, Senior spillere som deltager i holdturnering i Serie 1 og Kredsserie betaler B licens og spiller min. 2 kampe 

Kategori A:
Alle spillere som deltager i holdturnering fra Danmarksserieniveau og opefter, eller som deltager i senior Elite-turneringer.
Specifikt for Ungdom: Spillere, der tilmelder sig i Eliterækken.

Kategori B:
Alle spillere som deltager i holdturnering i Serie 1 og Kredsserie

Kategori B spillere, bliver ikke opkrævet via Badmintonplayer, men når sæsonen er slut, vil klubberne blive opkrævet B-licens for spillere som har deltaget i en af de 2 øverste kredsserier min. 2 gange og som ikke allerede har en A-licens.

Priserne er 355 for A-licens og 100 for B-licens.

 

Spillerudvalget (SU)

Spillerudvalget (SU) består af følgende spillere:

Formand: Mattis Christensen, mattisbc@gmail.com

 

Spillerudvalget repræsenterer spillerne og sørger for, at hverdagen i Skovbakken fungerer. Det er ikke meningen, at udvalget skal gøre alt arbejdet, men derimod sørge for, at opgaverne bliver løst. Derfor er det vigtigt, at I bruger os og kommer til os, hvis I har spørgsmål eller svar. Spillerudvalgets formand sidder desuden i bestyrelsen.

 

Spillerudvalget er ansvarlig for følgende arbejdsområder

 

Hvis du vil sende en mail til hele SU, er det på su@skovbakken-badminton.dk

Vores sponsorer