• Home
  • Nyheder
  • Status før sæsonens sidste runde

Status før sæsonens sidste runde

March 19, 2012 af Stephan Nielsen under Senior

Afgørelsens time er kommet! Hvilke hold rykker op? Hvilke sikrer sig overlevelse? Og hvem indfrier sæsonenes mål Skovbakkens fem seniorhold spiller lørdag d. 24. marts sæsonens sidste holdkamp. Her kan du læse om holdenes placering før de afgørende kampe! 



1. holdet

Med en sensationel sejr på 8-5 over Greve, som både stillede med tidligere verdensstjerner og fremadstormende talenter, kunne Skovbakkens 1. hold fejre slutspillets første sejr. Til trods for de tre point indtager holdet puljens sidsteplads før sæsonens sidste runde, hvor holdet tager turen til Holbæk. Tager holdet tilbage til Jylland med point i bagagen, er der gode muligheder for avancement i puljen. Uanset udfaldet af sæsonens sidste kamp har holdet indfriet sæsonens mål om at forblive i 2. division.

 

2. holdet

Nu bliver det for alvor spændende for Skovbakkens 2. hold. Holdet kæmper for overlevelse i 3. division i en meget tæt pulje, hvor ingen hold er sikre på at undgå nedrykning, før den sidste bold er spillet. Tre hold har sat sig på tre af de fire nedrykningspladser, mens Skovbakken sammen med fire andre hold kæmper for at slippe fri af den sidste plads. Skovbakken har på nuværende tidspunkt 10 point ligesom Højbjerg, mens der er et point op til Team Fyn Badminton og to point op til Silkeborg og Horsens. Skovbakken møder som det eneste af de fem hold et af de tre nedrykningssikre hold, så med tre point skulle der være gode chancer for overlevelse.

 

3. holdet

Skovbakkens 3. hold indtager inden sidste rundes opgør en af de to oprykningspladser til 3. division. Holdet kan kun rykke op, hvis 2. holdet rykker ned, så holdet spiller for at sikre Skovbakkens plads i 3. division. I sidste runde møder holdet det andet tophold Ikast, som er ubesejret i slutspillet. Det bliver uden tvivl en vanskelig opgave på udebane imod et holdt fyldt med dygtige ungdomsspillere, men Skovbakken vil gøre alt, hvad holdet kan, for at sikre oprykningen.   

 

4. holdet

I sidste runde sendte Skovbakkens 4. hold modstanderen fra Christiansbjerg hjem med et nederlag på 9-4 i den direkte kamp om oprykning. Holdet er dermed så godt som sikker på oprykning til danmarksserien før sæsonenes sidste kamp i Horsens. Eneste risiko for, at det kan gå galt, er, at Skovbakkens 2. hold rykker ned, og 3. holdet ikke rykker op. Status vil her være, at Skovbakken har tre hold i danmarksserien, og da dette ikke er lovligt, vil 4. holdet automatisk blive i jyllandsserien.

 

5. holdet

Ligesom 1. holdet har Skovbakkens 5. hold udspillet sin rolle og indfriet sæsonens mål om at forblive i kval-rækken. Holdet har dog æren at spille for, når holdet en tidlig lørdag formiddag gæster naboerne fra Århus Akademisk.   

 


Kommentarer:

Efterlad et svar



(Din email vil ikke blive vist for offentligheden.)

Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet.Captcha CodeClick the image to see another captcha.



Søg på sitet